Evy og jeg har prøvet det meste på havet. Dagens sejlads fra Agersø til Svendborg bliver en af dem vi altid vil huske . Det startede med en flot solrig morgen og en god vind på 4-5 m/s fra nordvest. Ved den første gode krængning (som man altid lige skal vende sig til) kunne vi se at topvanterne ikke var spændte tilstrækkeligt. Det var nødvendigt at tage sejlene ned og få det fixet. Så gik det rigtig flot over Storebælt med god fart på 4 knob og vinden ind "foran på tværs", som betød at vi skulle krydse flere gange. Normalt vil man møde flere kæmpe tankskibe, men vi "gled" lige igennem og tog kun 3 timer om at krydse det store bælt. Ved spidsen af Langeland, lige efter vi havde gennemsejlet "kobberdybet" startede "prøvelserne". Vinden "sprang" fra 4,8 til 11,2 m/s og gik fra nordvest til sydvest og tilbage igen. Det var vanskeligt at finde en god rytme så koncentrationen var høj og stemningen intens. Vest for Lohals startede et større uvejr med stærk regn og vindstød på op til 22 m/s (rekord) . På "toppen" af det hele blev sigtbarheden stærkt reduceret så Evy var nede i kabyssen og hente signalhornet. Vi måtte naturligvis "stryge" forsejlet og kæmpe os igennem vind, regn og bølger.
Det gik faktisk meget godt, bortset fra at vi begge blev "gennemblødte" og lignede et par turister på ferie, der var havnet et forkert sted. Lige så hurtigt uvejret kom, gik det væk igen. Indsejlingen til Svendborg fortsatte med en kraftig blæst på 11 m/s men faldt til ro omkring 3 m/s jo nærmere vi kom land. Den sidste del af indsejlingen var lige så smuk, som vi huskede det. Smuk snoet indsejling med mange pragt villaer helt ned til vandet. Mindst 5 større sejlbådshavne og for enden selve hoved havnen, hvor vi matte og omtumlede fandt en kajplads "udenpå" to andre sejlbåde. 10 timers sejlads hvor skibsklokken i kabyssen ringede mange gange og det gør den kun, når White Lady bliver udsat for ekstreme forhold.
