Sider

søndag den 25. august 2019

Syvota er en by/sted man ikke kan tage fra.................

Syvota indeholder alle de ting som besætningen kan li´.


  • Herlige mennesker
  • Dejlig mad
  • Sundowners
  • Ro og fred
  • Smuk natur
  • Ikke for mange turister

Vi blev derfor længere end vi i forvejen havde planlagt - især Annie var svær at få med videre ;o)






Livet er skønt

Livet er skønt. Græsk ubeboet ø i det Ioniske Hav. Egen private mini-strand. Kaperen for anker. Dingy i land for at grille aftensmad kl. 22.00. Kylling, græsk salat, Retsina. Godt selskab. Hvad kan man forlange mere i livet?


Annie påmønstre på Korfu

På Korfu påmønstrede kusine Annie. Vi sætter nu kurs mod Lefkas og de mange smukke øer omkring hovedøen. “Bounty-land here we come”. Bade, dykke, spise, Retsina, GT og sove bliver de vigtigste Ingredienser.





Danskere i Middelhavet

Vi har kun i meget beskeden omfang mødt danske skibe på langfart. Fra Egå til Preveza har vi mødt danskere i Groningen og La Coruña, så glæden var stor da skipper blev mødt med ordene “skal jeg tage imod dine fortøjninger” da vi anløb marinaen Reggio på Italiens sydspids. Det var Steen fra Aalborg. Det blev til en hyggelig danskersnak ombord på deres “OcEan”. Steen og Irene havde sejlet deres båd gennem de franske kanaler til Middelhavet. Vi er begge medlem af “Foreningen for langturssejlere - FTLF” og har derfor flere fælles bekendte. Vi har siden holdt forbindelsen ved lige og senest ligget “langsskibs” i Preveza. Det er utrolig hvordan man kan udveksle “tips & tricks” som sejlere😎
Foto er kopieret fra deres hjemmeside: www.ireneogsteen.dk


Preveza - den kommende "moderhavn"

De seneste par dage er blevet brugt på at blive fortrolig med vores kommende “moderhavn” i Preveza. Det bliver her at Kaperen skal stå hele vinteren. Der er ialt 4 forskellige marinaer, så der er noget at vælge imellem. Den mest underholdende marina er langs med havnekajen hvor alle byens restauranter, barer og cafeer ligger. Det tager 3 min. at gå fra båden til nærmeste Creek Salat, Souvlaki og Retsina. Det larmer meget men det er “f..... hyggeligt du”.






torsdag den 15. august 2019

Her kan du også læse om Kaperen

Kaperen er lastet med mange unge mennesker, så også på de sociale medier er alle sejl sat til.


Kaperen kan følges på:



Facebook under navnet:

S/Y Kaperen





Instagram under navnet:

sykaperen




You Tube under navnet:

alberte lind






Senere vil også Twitter blive aktiveret primært til kulturelle og politiske observationer ;o)

og så kan du selvfølgelig altid følge med her på bloggen......

God læselyst.

Ohøj fra Skipper





Stor tak til Paul for at være vores guide på land

Her er Paul.
Vores første møde var i lejligheden på Broloftet i Aarhus engang i efteråret 2018. Paul reagerede på et facebook opslag hvor besætningen på Kaperen havde behov for at møde en erfaren sejler, som havde sejlet gennem den Engelske Kanal, over Biscayen og som kendte Middelhavet.
Paul som bor i Frankrig, har familie i Danmark og England, kom en aften og fortalte levende om sine erfaringer.
Siden har der været et sejlervenskab mellem ham og Kaperen.
Paul og Skipper har været i daglig kontakt for at drøfte vejrforhold og valg af næste distination.
Det er et ubeskrivelig og meget værdifuldt venskab.
Besætningen på Kaperen i almindelighed og Skipper i særdeleshed skylder en kæmpe tak for hjælpen. 
Tak er kun et fattigt ord i den sammenhæng.



Så blev det Grækenland

Efter mere end 4.000 sømil (ca. 6.500 km) ad søveje er Kaperen nu nået til sin slutdestination i 2019 - Grækenland. For mere end 2 år siden sad Mathias og jeg og fik ideen. Nu er den ført ud i livet. Hvilken stor tilfredsstillelse. Nu skal den resterende tid frem til primo oktober bruges til at nyde øerne i det Ioniske Hav fx Korfu, Paxos, Lefkas, Preveza, Kefalonia og Zakynthos. Turen hertil har været uforglemmelig og tiden her bliver helt sikkert lige så herlig. Tak til alle som har været med til at gøre det muligt











Gennem Messinastrædet med stop på Italines sydtå før afgang til Grækenland

I SydItalien mødte vi nye venner. 
Vi blev inviteret til deling af nyfangede ansjoser hos en teatergruppe der hedder “teatridimare”. Francesco tilberedte ansjoserne ved at hælde dem i en indkøbspose, tilsatte mel og ryste posen godt. Herefter kom de i spilkogende olivenolie til de var sprøde. De blev serveret med salt og citronsaft. Det smagte gude godt selvom de skulle spises med hoved og hale😎 Teatergruppen er inspireret af den kendte nu afdøde italienske multikunstner Dario Fo. Francesco var god ven af familien Fo og kunne fortælle mange anekdoter om Dario. Det blev til en uforglemmelig aften i selskab med livsglade mennesker. Næste morgen tog vi afsked. Vi tog mod Grækenland og de mod Sardinien.





torsdag den 8. august 2019

Vulkanøerne nord for Siciliens kyst

Vulkanøen Lipari er en lille perle på vores vej. Vi lagde os i havnen til turens dyreste nat på 130 EUR. Det blæste kraftigt så vi valgte det sikre og kommer formentlig til at ligge for anker resten af tiden mellem øerne (vejrudsigten siger vindstille og sol med +30 grader). Byen var hyggelig og blev nydt med en Aperol Spritz. Nu håber vi bare at vulkanerne ikke går i alvorlig udbrud - sidste gang var i 1896














Evy på delfinholdet

På vej mod vulkanøerne nord/øst for Sicilien, fik vi Evy med på delfinholdet. Super oplevelse. Vi så også havskilpadder og flyvefisk. Den ene var lidt hurtigere end den anden.




Mathias og Alberte afmønstre i Palermo

Hej familie og venner 
Så blev det vores tur til at sige farvel til Kaperen. Det har været 4 fantastiske måneder med oplevelser ud over det sædvanlige som vi aldrig vil glemme!! Nu glæder vi os til at komme hjem til hverdagen igen, med studie og indflytning i lejlighed👨‍🎓Tusind tak fordi i har fulgt med i vores rejse, det har betydet megetNu har vi lige nogle dage her i Palermo inden vi kommer hjem på mandag


Græsk tempel og teater på Sicilien, vindindkøb og saltudvinding

Igår lejede vi en “Panda” og var meget kulturelle. Vi har glædet os til at møde grækerne og vidste at de har boet på Sicilien 470 år før BC. Vi tog derfor til Segeste og så deres tempel og teater. Man kan ikke lade være med at blive ydmyg over deres evner til at bygge og skabe en civiliseret verden. På det tidspunkt gik vi med køller og lavede mad over bål.




7. række midtfor



Palermo og vi er igen forelsket

Palermo på Sicilien bliver en ny forelskelse💚 Vi bliver flere dage for at udforske historien og opsøge nye spændende spisesteder😎 Den første dag anbefalede havnemesteren Ben at vi bare skulle “fare vild” - og det gjorde vi så.









Turens første dyk med flasker

Årets første dyk med flaske. Desværre ingen foto under vand. Det må vi se at ændre....Rigtig godt dyk på max 14 meter. 50 min. under vand med instruktør Roberto. Masser af fisk - i mange farver. Sammen med 2 nordmænd fra Bergen.




San Vito på Sicilien

San Vito blev første stop på Sicilien. Imorgen skal vi i naturreservat med lille motorbåd og på søndag skal Alberte og jeg på turens første virkelige dyk med flasker. Vi er blevet lovet en en rigtig god oplevelse.