torsdag den 7. oktober 2021

Op og i - nu er det op

Efter en måned i det græske går turen nu tilbage til Danmark.
Vi fik oplevet den østlige del af Peloponnes med stærke rødder tilbage til oldtidens Grækenland. Det blev til en oplevelsesmættet rejse, hvor vi nåede hovedparten af de destinationer, som vi havde planlagt hjemmefra.
Vi kom ikke ud i Cykladerne.
Hjemme i Danmark har vi “Vestenvinden”, som er den bestemmende vindretning. I Grækenland hedder den “Meltimien” og kan blæse voldsomt om sommeren. Det gjorde den i år og turen ud i det smukke øhav, må vente til 2022.
Vi glæder os til at genoptage rejsen.


















Afslapning

Vi skal have Kaperen på land på tirsdag i næste uge.

De sidste dage i vandet har vi besluttet at bruge i smukke laguner med varmt krystalklart vand og smuk natur.




































Porto Heli og ex Kong Konstantin

Porto Heli er en forholdsvis stor naturhavn.
Her er der mulighed for at søge læ for vind fra alle retninger. I bunden af bugten ligger byen Kranidi med alle faciliteter og gode Tervernaer med græske specialiteter. Vi blev der i to dage og nåede at spise en lækker middag med Græsk Salat og frisk laks.
“Lidt kongelig har man da lov til at være”
Det lykkedes også at finde eks Kongens og dronning Anne Maries bolig, der lå meget natursmukt med udsigt til øen Spetze. Døre og vinduer var åbne, men vi så ingen af de kongelige 🙃 Prisen er oplyst til 5 mill. EUR. Men så har de også flere milliardærer og andre konger som naboer. Hollands kongepar er en af naboerne. Sikke et luksus liv, men penge er jo ikke alt, som vi ved. Den orange bøje ud for huset er sikkert til eks Kongens lokale båd, som hedder yacht Afroessa. (Foto af båden er lånt fra Google).









Epidauros

Vores historie fra Epidaurus deler vi op i flere mindre indlæg.

Den første del handler om lægeguden Asklepios som bliver tilbedt i og omkring, det vi idag ville kalde et hospital og et hospies. Her kunne man blive kureret fra alle slags sygdomme, altså 400 år før vores tidsregning. Udover hospitalet og hospiet med 160 værelser kunne patienterne blive underholdt med OL lignende sportsaktiviteter på et udendørs stadium og skuespil i et kæmpe udendørsteater med plads til 14.000 tilskuere. Hertil kom et meget betydningsfuld sted hvor man kunne bringe offergaver til guderne for at få helbredelse og et stort areal med mange forskellige hellige kilder og bade med rindende vand. Et større bibliotek kom også til senere.
Slanger indgik i behandlingen og havde stor betydning for helbredelse. Lægevidenskabens symbol med en stok og en snoget slange stammer herfra. Tænk fx på logoet fra vores apoteker😎
Det var meget spændende at gå rundt mellem “murbrokkerne” og tænke på, hvad der skete her, for så mange år siden.









Epidauros - OL Stadion
Besøget på stadion benyttede vi til at lave løbekonkurrence og forestillede os at vi deltog i OL i år 250 før vores tidsregning.

Det handler ikke om at vinde, men at deltage.












Epidaurus - Teater
Den oplevelsesmættede dag blev afslutte med at se en forestilling i teateret. Det blev på den ene side en herlig aften under åben himmel (ligesom Vilhelmsborg Festspil - ingen sammenligning i øvrigt) og på den anden side meget tankevækkende og grufuld i selve forestillingen. Forestillingen var en moderne tysk version af Ødipus komplekset. Altså sønnen Ødipus, der har dræbt sin far og skal have et barn med sin moder, som kunne være hans søster