Langturgastens udstyr



Udstyr du selv skal have med

Nedenstående er en guide med forslag så du ikke behøver købe dig fattig i udstyr, friluftstøj m.m. men ...
Det er vigtigt, du pakker let, lidt og i en taske/rygsæk, der kan stuves af vejen. Der er ikke plads til kufferter eller lignende. Du kan spare plads ved at vælge tøj, der kan kombineres på flere måder eller har flere funktioner. Du kan også vælge sengelinned, håndklæder m.m., der kan efterlades på båden til klude. Husk, du selv skal vaske dit tøj i hånden, så vælg noget der ikke krøller og er hurtigttørrende. Kunststof tørrer hurtigere end bomuld.
Tøj: Vælg sommertøj, du føler dig godt tilpas i. •Undertøj. •1 par lange luftige bukser. •Langærmet trøje (en tynd og luftig trøje mod myg) Skal helst være UV beskyttet. •T-shirts (medbring ihvertfald én T-shirt, du kan snorkle i, ellers bliver man hurtigt forbrændt, når man er optaget af undervandslivet) Skal helst være UV beskyttet. •Shorts. •Badetøj (evt. flere sæt, så du kan skifte til tørt)
Sko/strømper: På båden går vi så vidt muligt med bare tæer, men det er en god ide at have et par gode sandaler eller vandre/løbesko med til brug på land. •Et par klipklapper/sandaler (bruges 90% af tiden på land) •Et par vandrer/løbesko (til lidt længere vandreture, godt hvis de er skridsikre) •Et-to par strømper til vandre/løbesko. •Et par reefsko (Neopren - hvor man skal gå i land fra vand)
Sejlertøj: I regnvejr og på kølige nætter. Vi er på varmere breddegrader og der er ikke behov for at medbringe heavy sejlertøj. Du bør dog tage et bygeregnsæt med og lidt lunt til om aften. Det kan føles koldt når man om dagen har 35g og går ned til 21-22g om aften/natten. •Egen redningsvest min 150N anbefales 170 NM. Newton Meter = opdrift. 1 NM er ca. 1 kg. tænk på din vægt inkl. Vådt Tøj skal dit hoved løftes op af vandet med ca. 20-30 cm. Top vest er en 275N som hæver hovedet mere end ca. 30 cm over vandoverfladen. •Vind/regnsæt •Fleecetrøje/jakke. •Kasket/solhat. •Evt. sejlerhandsker (arbejde med tovværk)
Diverse: •Pandelygte. •Tur/-dagsrygsæk. •Maske, snorkel, finner og våddragt (og gerne dykkercomputer og undervandslygte) •2 håndklæder. •Solbriller og solcreme (så høj faktor som muligt) •Kameraudstyr m.m. •Bærbar PC og eller IPad og lign. er rar at have med. Der er efterhånden mange steder man kan gå på Wi-Fi. Den skal helst kunne holde batteri i minimum et par timer •Hvis ikke du medbringer en bærbar computer, så medbring en ekstern harddisk, så du kan få foto/video med hjem. •Power Bank min. 1300 mh. (ekstra strøm som opbevares i en lille enhed) •Toiletgrej. •Egen medicin og førstehjælp mod hovedpine, snue, forkølelsessår, vabler, diarré, søsyge, evt. malariamedicin samt prævention. Sengegrej: medbring eget sengelinned. •Stræklagner x 2 (køjer er ca. 65 x 200 cm) •Hovedpudebetræk x 2. •Almindeligt lagen eller lignende til at tage over dig om natten. Gerne silkelagner som er luftige, kølige, let at skylle op og svedafvisende. •Evt. Silkesovepose •Evt. Myggenet.
Nødvendige dokumenter

  gyldigt pas
  sygesikringsbeviser - gult og blåt - tjek gyldighed på www.borger.dk 
  rejseforsikring – tjek evt. på www.rejseforsikringspriser.dk