søndag den 12. maj 2019

Biscayen

Alle sejlere der har krydset Biscayen, har deres egen historie. Det spænder lige fra de mest smukke og fantastiske fortællinger til at nogle er holdt op med at sejle, efter de har prøvet det.

Vi fik også vores helt egen historie...........

Da vi var på Guernsey, UK åbnede der sig et "vindue" for os. Vi og vores rådgivere på land blev enige om at tage den lange vej ialt 550 SM og ikke stoppe i Carmet-Surt-Mer i Frankrig, som de fleste før os har gjort.

Turen fra Guernsey til begyndelse på Biscayen var hård ved besætningen med uforudsigelige bølger. På nær skipper var alle mer eller mindre ramt af søsyge. Det stod på i ca. et døgn.

Sejladsen på selve Biscayen var fuldstændig fantastisk med god vind fra agten og smukke sol- op og nedgange. Vi så mange delfiner og nød virkelig, det at sejle ude midt i "ingenting" med langt til land og klar stjernehimmel om natten.

15 SM før land fik vi en forventet hård østenvind. Hvad vi ikke havde regnet med var at den "tog til" og blev til hård kuling. Genakkeren blev taget ned med besvær og fik en revne i "taggen". Under 10 SM før Marinaen i La Coruna kl. 03.35 måtte vi bede om hjælp fra Safety Boaten. Skipper blev ramt af en dønning som kom ind over hækken. Han faldt uheldigt og knækkede geararmen/speederen. Det betød, at vi ikke kunne manøvre med motor under indsejlingen til havnen, hvilket Skipper ikke ville udsætte de trætte gasterne for. Besætningen på Safety Boaten var meget professionelle og gav os en tryg ankomst og dermed afslutning på Biscayen.

Det blev vores historie. Den endte ikke helt, som vi havde regnet med, men det ændre ikke ved at alle ombord havde en god tur og har mod på flere spændende sejladser i fremtiden ;o)





Ingen kommentarer:

Send en kommentar