Vores historie fra Epidaurus deler vi op i flere mindre indlæg.
Den første del handler om lægeguden Asklepios som bliver tilbedt i og omkring, det vi idag ville kalde et hospital og et hospies. Her kunne man blive kureret fra alle slags sygdomme, altså 400 år før vores tidsregning. Udover hospitalet og hospiet med 160 værelser kunne patienterne blive underholdt med OL lignende sportsaktiviteter på et udendørs stadium og skuespil i et kæmpe udendørsteater med plads til 14.000 tilskuere. Hertil kom et meget betydningsfuld sted hvor man kunne bringe offergaver til guderne for at få helbredelse og et stort areal med mange forskellige hellige kilder og bade med rindende vand. Et større bibliotek kom også til senere.
Slanger indgik i behandlingen og havde stor betydning for helbredelse. Lægevidenskabens symbol med en stok og en snoget slange stammer herfra. Tænk fx på logoet fra vores apoteker
Det var meget spændende at gå rundt mellem “murbrokkerne” og tænke på, hvad der skete her, for så mange år siden.
Epidauros - OL Stadion
Besøget på stadion benyttede vi til at lave løbekonkurrence og forestillede os at vi deltog i OL i år 250 før vores tidsregning.
Det handler ikke om at vinde, men at deltage.
Epidaurus - Teater
Den oplevelsesmættede dag blev afslutte med at se en forestilling i teateret. Det blev på den ene side en herlig aften under åben himmel (ligesom Vilhelmsborg Festspil - ingen sammenligning i øvrigt) og på den anden side meget tankevækkende og grufuld i selve forestillingen. Forestillingen var en moderne tysk version af Ødipus komplekset. Altså sønnen Ødipus, der har dræbt sin far og skal have et barn med sin moder, som kunne være hans søster
Ingen kommentarer:
Send en kommentar