Vi har kun i meget beskeden omfang mødt danske skibe på langfart. Fra Egå til Preveza har vi mødt danskere i Groningen og La Coruña, så glæden var stor da skipper blev mødt med ordene “skal jeg tage imod dine fortøjninger” da vi anløb marinaen Reggio på Italiens sydspids. Det var Steen fra Aalborg. Det blev til en hyggelig danskersnak ombord på deres “OcEan”. Steen og Irene havde sejlet deres båd gennem de franske kanaler til Middelhavet. Vi er begge medlem af “Foreningen for langturssejlere - FTLF” og har derfor flere fælles bekendte. Vi har siden holdt forbindelsen ved lige og senest ligget “langsskibs” i Preveza. Det er utrolig hvordan man kan udveksle “tips & tricks” som sejlere😎
Ingen kommentarer:
Send en kommentar