6.4.2022
tirsdag den 26. juli 2022
Påmønstring
4.4.2022
Mykonos
30.3.2022
De rige og berømtes ø.
Det blev ikke Santorini denne gang.
29.3.2022
Grækenland fejre sin uafhængighedsdag med en kapsejlads omkring Hydra
25.3.2022
Vi forventer at der kommer op til 60 både, hvoraf 40 forventes at tage en overnatning. Sangeren Leonard Cohen levede sine sidste år på Hydra.
Så er Jens ombord - stort velkommen
21.3.2022
Indkøb til 14 dage er gennemført og vi tager senere idag ankeret op for at sejle til Porto Heli. Jens skal nu være gast ombord på Kaperen.
fredag den 18. marts 2022
Kaperen er i vandet for første gang i 2022
På en noget blæsende dag den 18. marts 2022 kom Kaperen i vandet fra morgenstunden.
Den store kran var klar kl.8.30 og ti minutter senere var båden i vandet.
Det gik som smurt i olie, alle løste sine opgaver professionelt.
Det var faktisk aftalen at den skulle i vandet tre dage senere, men vindforholdene viste sig at være rigtig dårlig så søsætningen blev fremskyndet.
Det føles ikke som Grækenland en forsommer dag. Det er overskyet, kun 9 grader varmt og middelvinden blæser +10 m/s med vindtryk på over +20 m/s. Efter omstændighederne går det fint. Jeg har fundet en god ankerplads i bugten med lidt læ fra bjergene.
fredag den 25. februar 2022
Øjenene der ser - giver tryghed for alle sejlere
Så fik vi menneskelig gjort Kaperen.
Kaperen er nu vågnet med årvågne øjne der spejder mod horisonten og skaber tryghed for alle ombord.
lørdag den 12. februar 2022
Ny sæson 2022 starter 14. marts 2022
Der har været 2 graders frost i nat på Djursland og kun 1 grad i Kranidi i Grækenland.
Snart vil dagstemperaturerne i Grækenland stige til omkring 20 grader og SAS letter fra Kastrup.
Det bliver dejligt at komme tilbage til det azurblå hav og få Kaperen klargjort til årets sæson.
I år bliver det en rigtig sejlersæson med næsten 3 måneder i foråret og 3 måneder i sommeren.
Vi skal til Istanbul som det mest eksotiske mål og fortsætter den planlagte sejlads;
"I kølvandet på Kløvedal med "En digters Bazar" i køjereolen".
De første 14 dagen skal jeg sejle med Jens fra Ebeltoft. Jeg kender Jens fra Egå Marina hvor vi kæmpede om at komme over mållinjen i kapsejladserne om tirsdagen. Vi har fulgt hinandens sejladser på Facebook og sidste år skrev Jens til mig og spurgte om han kunne komme med som gast i det græske ø-hav. Vi mødtes efterfølgende på Jens båd i Ebeltoft Havn og fik udvekslet mange røverhistorier om sejlads. Vi glæder os nu til at skulle sejle sammen og udforske de mange øer i Kykladerne.